auto-mc.htm_cmp_blends010_bnr.gif (1676 bytes)

[Home] [Links] [JS Intro] [Ordliste]

[Det Bedste Resultat] [Gode Råd] [Hand Made Cars] [Pris & Vilkår] [Galleri]

Guide til sandblæsning

Kvikliste - klik på det du vil have guide til

  1. Sandblæsning
  2. Metallisering
  3. Klargøring
  4. Rengøring
  5. Lakering
  6. Efterbehandling
  7. Opbevaring

- Se evt. også vores Galleri eller vores opspændingsbænk

Sandblæsning

Er, som navnet antyder, "sand", der, ved hjælp af trykluft, blæses med stor hastighed, over lydens, mod det emne man ønsker at overfladerengøre. Det er nok den mest effektive mekaniske overfladerensning, men, også den mest aggressive!  

Hvad kan man sandblæse?

Man kan sandblæse alle ikke flydende materialer, men det er helt klart ikke, i alle tilfælde, nogen god ide. Man blæser f.eks. træ, plast, acryler, glas, Sten, (gravsten, huse) m.m. Sandblæsningen bliver dog overvejende benyttet til at rengøre metaller, stål, jerns overflade for glødeskal, valsehud, rust, korrosion, oxydering og rester af overfladebeskyttelse som f.eks. krom, galvanisering, lakrester m.m.. (Se eksempler i Galleriet

Hvorfor sandblæser man?

Fordi det er den billigste og bedste (i forhold til renheden) måde at forberede emnet til den efterfølgende korrosionsbeskyttelse, f.eks. metallisering, manganfosfatering, zinkfosfatering, galvanisering lakering m.m.

Forestiller man sig en rusten karrosseridel, der skal renses med henblik en efterfølgende lakering, kan man slibe med rundsliber, ekscentersliber, roterende stålbørste eller lignende, og selv når delen ser helt blank ud, vil der ved nærmere eftersyn, være nogle små mørke skjolder. Disse skjolder er jernilte, FO, ferrooxyd, forstadiet til rust, (FO2 , ferrodioxyd). Da ingen lak er 100% vandtæt, vil disse skjolder udvikle sig til rust, og dermed er skaden i gang igen. Ved sandblæsning fjernes også disse skjolder, og resultatet bliver optimalt. Teknikken består delvist i at blæse fra flere vinkler, og til dette formål har vi udviklet en special opspændingsbænk.

 Rotor2mini.jpg (4076 bytes) (klik og se hvordan den anvendes).

Det bør også nævnes, at sandblæsning nedsættet forbruget af naturens råstofreserver, understøtter genbrugstanken, ligesom man, i forhold til alkaliske/sure afrensningsmetoder, er fri for spildevand og opløsningsmidler.

Ved sandblæsning er der kun tale om mekanisk rensning af den brugte luft. Med et moderne filtreringssystem er støvudslippet mindre end 7/1000 gram pr. kubikmeter luft.

...gå til top

Metallisering

Hvad er det? Det er overfladebehandling med lang korrosionsbeskyttelse. Metallisering kaldes også metalsprøjtning eller sprøjtegalvanisering. Det mest benyttede materiale er bimetal - en blanding af aluminium og zink. Metallisering med bimetal er den mest profitable for sandblæseren - og samtidig også den mest benyttede - men den giver en meget ru, knoppet overflade, med meget slibearbejde til følge. Det er den væsentligste årsag til, at mange autolakerere fraråder metallisering! Hos Jyderup Sandblæseri benyttes KUN ren zink, hvilket ganske vist er dyrere, men så til gengæld giver en smuk glat overflade med en meget god hæftebund for grundfarven. Desuden giver den rene zink den bedste katodiske beskyttelse af stålet - jævnfør tærezink på stålskibe. Zinkens nedbrydningshastighed er, i venligt milieu, 10- 15 my/pr.10 år, og i aggressivt miljø, by- og fabriksmiljøer samt nær havområder, 10-30 my/pr.10 år. Dette er når metalliseringen ikke er yderligere beskyttet af, f.eks. lak.

Hvor metalliserer man?

Stålskibe, containere, stålkonstruktioner, f.eks. broer m.m. Man kan sige generelt, at konstruktioner der er så store, at de ikke kan varmgalvaniseres, bliver metalliseret, ligesom den efterfølgende vedligeholdelse bliver foretaget med metallisering. Herudover naturligvis MC- og Autodele.

Metallisering af Auto- & MC- dele

Til metallisering af ovennævnte, er den rene zink at foretrække, da den fremtræder meget glat og fin i overfladen og er særdeles "malervenlig". Hvor aluminium og bimetal er meget ru, er, såvel varm-galvanisering som el-galvanisering, "fedtet" glat, og maleruvenlig, p.a. manglende overflade-ruhed, og den skal primes med en ætsprimer. Zinkens katodiske beskyttelse af stålpladen, er en anden væsentlig faktor, når det drejer sig om overfladebehandling af karrosseridele.

Man kan sige, at den er "selv-helende". Hvis f.eks., en zink-metalliseret stålplade får en ridse, helt igennem zinklaget, vil zinken efter et stykke tid, lukke ridsen igen. (ikke over 1 m.m. i bredden).

Hvis der er tale om en bredere skramme, vil stålet anløbe, men ikke tære. Herudover har metalliseringen den fordel, i forhold til varmgalvaniseringen, at selv tyndpladeemner ikke "slår" sig.

ADVARSEL! Ved varmgalvanisering nedsænkes emnet i ca. 460'C flydende zink, hvilket bevirker at tyndpladeemner deformerer og i mange tilfælde bliver ubrugelige. Med hensyn til varm-galvanisering af chassisrammer, for- og bagbroer, styrtøjsdele og andre solide konstruktioner, skal det nævnes, at udover det ikke er lovligt, er det en meget dårlig ide, da det ca. 460°C varme bad, helt eller delvis afhærder emnet.

Eksempel: Tag et blankt søm og et galvaniseret søm, af samme dimension, og bøj dem. Det blanke søm er langt hårdere end det galvaniserede.

Det skal også nævnes, at metalliseringens svaghed forhold til varmgalvaniseringen er, at man ikke kan metallisere indvendig i hulprofiler, lukkede kassekonstruktioner o.l.

EI-galvanisering / El-forzinkning

EI-galvanisering / El-forzinkning af karrosseridele, vil generelt være meget vanskeligt, på grund af emnernes forskellige faconer, ligesom størrelsen af emnet ofte vil være en hindring.

Selve metalliseringen

Når et emne skal behandles, skal det være sandblæst, altså, helt rent, fedtfri og tørt, og metalliseringen skal påbegyndes straks efter sandblæsningen, for at opnå den rigtige vedhæftning. Selv efter et kortere tidsrum, vil overfladen i nogen grad være oxideret, og derved give et utilfredsstillende resultat. Når man metalliserer, påføres zinken i smeltet form, som en smal sprøjtevifte, og den kommer ikke om hjørner, ligesom den ikke har nogen penetreringsevne, og altså ikke trænger ind imellem punktsvejste pladesamlinger(*), hvorfor det er nødvendigt at efterbehandle "skygger" og samlinger med en god grundfarve, gerne indeholdende zink(**). Lukkede hulprofiler, kassekonstruktioner, f.eks. på chassis rammer, kan som før nævnt, ikke metalliseres indvendig, men skal hulrumsbehandles(***) efter lakeringen. Metalliseringens vedhæftning er af samme karakter, som ved en lodning.

Spørgsmål: Kunne man ikke lade være med at lakere f.eks. undervognen, når nu metalliseringen er så god? 

Svar: Hvis man har en ulakeret, metalliseret undervogn, vil denne, især om vinteren, befinde sig i et ekstremt aggressivt milieu, hele overfladen vil blive udsat for salt-vand-ilt, Det er, bortset fra ren syre, en meget større belastning for metalliseringen, end at befinde sig i et industriområde eller nær et havområde. Dens holdbarhed er stadig mange gange bedre end ubehandlet stål, der ville ruste straks, og være gennemtæret efter kort tid.

Når man lakerer den metalliserede undervogn, er holdbarheden utrolig god. Årsagen er, at når der bliver slået hul i lakken, vil zinken angribes, men da den virker som offeranode for stålet, vil den tilføre zink til "skadestedet" fra det omkringliggende område under lakken, i takt med tæringen i "hullet".

D.v.s., tæringen får ikke fat i stålet. Der er altså hul i lakken, men ingen tæring af karrossen!!!

(*) den yder til gengæld en katodisk beskyttelse ved sin tilstedeværelse, jævnfør tærezink på et stålskibsskrog.

(**) Zinchromat, f.eks., giver ekstra god beskyttelse, men den er lidt svær at få fat på, spørg din autolakerer, han kan sikkert skaffe den.

Lakgrossisterne har grundfarve, der er beregnet til zink, hos Glasso hedder den Korrogrund 280/15, hos Baden Jensen, hedder den Haftgrund mit Zinchromat.

NB! Grundfarver der indeholder zinkfosfat, har, ifølge Forceinstitutterne og Teknologisk Institut, ingen nævneværdig bedre beskyttelse end almindelig god grundfarve.

(***) Se afsnit om hulrumsbehandling senere.

Aluminium

Aluminisering er en metallisering med ren aluminium. Oxyderede aluminiumsdele kan i visse tilfælde regenereres med aluminisering.

Udstødningsmanifolds

- og udstødningssystemer tilbydes at blive aluminiseret.
M.h.t. manifolds er det en utrolig holdbar overfladebehandling. Aluminiseringen fremtræder hvid, og det forbliver den år efter år.

Zinkstøbte dele

Det velkendte problem med zinkstøbte forkromede "pyntegenstande", såsom kølerfigurer, håndtag, hængsler o.s.v., som med årene er blevet fyldt med huller, der er så dybe, at de ikke kan slibes ned, og dermed ikke kan forkromes, er der en mulig løsning på. Efter en del forsøg, er det lykkedes, at finde en metalliseringsmåde, som kan renovere disse dele, så de kan slibes og forkromes med et rigtigt smukt resultat. Det skal nævnes, at det ikke kan lade sig gøre med forkromet stål/jern.  

...gå til top

Klargøring til sandblæsning

Det kunne lyde som om, man bare kunne sende de afmonterede dele til sandblæsning, for så at få dem helt rene og "nye" tilbage. Men- men- men-, sådan er det ikke!! Delene skal være rengjorte for fedt, olie, tectyl, gummihud, gummilimrester, sealere på samlinger, svejsesømme, rudefalser, støjdæmpende materialer samt "kager" af jord og snavs skal også være fjernet. Årsager er, at sandblæsning kun har ringe effekt på "bløde" ting, det medfører, at man skal blæse længe på disse ting, at der er risiko for, at man i randzonerne gennemblæser pladen eller deformerer den. Herudover vil meget snavsede dele betyde, at blæsemediet, der genbruges, bliver fyldt med urenheder, med det resultat, at der kommer fedtpletter på det færdige resultat. Dette, sidste, vil også umuliggøre en effektiv metallisering.

De før omtalte belægninger, bortset fra jord, der børstes af med stålbørste, skrabes af med spartel eller stemmejern, tag eventuelt en varmepistol eller en brænder til hjælp.

Af og til kan man med fordel benytte ætsvæske (produktet Bums - husk gummihandsker og briller), eller iblødsætte, ved nogle dage i træk indsmøre/sprøjte petroleum/dieselolie. Dette gør gammel hård undervognsbehandling mere venlig at fjerne. N.B! Undervognsbehandling og de andre nævnte produkter er brandfarlige, og ved iblødsætning med petroleum o.l., må man være meget agtpågivende!

Nu skal det ikke forstås således, at delene skal være "kemisk" rene, men som tommelfingerregel kan man sige, at der ikke må være "kager" af snavs. Fordi der er lidt spor efter skrabningen, eller der sidder et og andet på et ufremkommeligt sted, så klares det.
Der skal ikke lægges skjul på, at det er et stort, endog særdeles stort arbejde, f.eks. at klargøre en karrosse til sandblæsning, men i forhold til hele restaureringen, kun en mindre etape, ligesom hvis man ønskede at nedslibe karrossen til lakering uden sandblæsning, må sige at indsatsen er begrænset. Selvklæbende mærkater med reservedelsnumre på nye dele, DK-skilte o.l. skal fjernes før afleveringen.

Afdækning

Foretages af dig. Det skal være en tape af kvalitet som "den sølvfarvede" VVS-tape. Motorblokke, gearkasser og bagtøjer skal afdækkes meget omhyggeligt. Bagtøjer f.eks., skal baghjulslejepakdåsen og spidshjulspakdåsen afdækkes. Det gøres bedst med en smal strimmel af et gammelt lagen, som vikles stramt om de respektive aksler. Udluftningsventiler, i visse tilfælde blot et lille hul, skal også tapes/proppes grundigt til. 

Tin

Karrosserisamlinger og buler der er "tinnet", tager ikke skade af sandblæsningen. Såvel den sandblæste som (især) den metalliserede karrosse, er meget fin at lægge tin i. Karrosseritin skal være 29% smøretin, og som flusmiddel bruges f.eks. Berafix. Skulle du have mod på at prøve, bør du nok alliere dig med en pladesmed, der kan give lidt råd og vejledning.

...gå til top

Rengøring efter sandblæsning

Efter sandblæsningen tømmes emnet ved at det endevendes, drejes i stativet, pustes med trykluft, rystes o.s.v., men efter hjemtransporten, vil der være kommet sandrester til syne, og disse skal fjernes. Herudover skal paneler, vanger, indvendige tagkanter o.l. renses for sandrester. Dette er vigtigt, da der er tale om stålsand, som, hvis det ikke bliver fjernet, vil blive til "kager" af rust. Dette kan gøres ved støvsugning, evt. assisteret af trykluft. Man kan til sidst benytte en "fiskemagnet", en lille permanentmagnet på en fleksibel "pind", til at fjerne de sidste rester af stålsand.

M.h.t. støvsugningen kan det gøres på følgende måde: Man tager en ½" slange og putter den ene ende et stykke ind i støvsugerslangen og tætne den med en klud. Nu har man en tilpas tynd slange med et ekstra kraftigt sug i, som er god til vanger og paneler. Man skal så vidt muligt benytte eksisterende inspektionshuller. Bliver man nødt til at bore sådanne huller, f.eks. i undervognsvanger, er det bedst, at bore hullet i vognbunden, så man ikke svækker vangen.

Det skal også nævnes, at gevind og gevindhuller skal renses op før monteringen påbegyndes.

Motorblokke, gearkasser, differentialer o.l.

- skal udvaskes meget grundigt, oliekanaler- skal gennemspules, skylles og tørres med trykluft. Gevindhuller skal renses op for blæsemedie.

...gå til top

Efterbehandling
- af sandblæste eller metalliserede emner  

Karrosserireparationer

Udvendige karrosserireparationer, der ikke er fuldsvejst, og dermed ikke tætte, skal tinnes, d.v.s. "spartles" med 29% smøretin. Denne tin bruges også gerne til finere opretning.

NB!! "Fuldsvejsning" af tyndplade med CO2, er sjældent tæt!

Grundbehandling

Før primengen, skal emnet tømmes for sandrester, "pustes" eller støvsuges. Det første lag primer, skal helst være meget fortyndet, da den derved kommer godt ind imellem pladesamlinger. Dette gøres faktisk bedst med en pensel.

Herefter skal emnet seales. De usynlige" samlinger, undervogn, kabine, inderskærme, skærme indvendig o.s.v. seales, efter min mening, bedst med 3M Autosealer 08645 grå. De synlige samlinger, f.eks. ombuk på dørplader og udvendige åbne karrosserisamlinger, seales med 3M Autosealer 8536 grå eller sort. I visse tilfælde er denne type sealing fra fabrikkens side foretaget efter lakeringen, men begge de her nævnte sealere er overmalbare, så det er intet problem.

Se videre i afsnittet lakering

Hulrumsbehandling

Bedst til dette er, efter min overbevisning, f.eks. Suvo-transparant, Dinitrol eller Merkasol, men UDEN parafintilsætning. Dette er vigtigt, fordi disse additiver, i takt med øget indhold, nedsætter produktets penetreringsevne, som man har hårdt brug for i pladesamlingerne. Når produktet tilsættes disse additiver, er det kun for at gøre det "drypfrit", så der giver mindre "griseri" på værkstedet.

Hulrumsbehandlingen er nødvendig, da der, selv efter omhyggelig rengøring, kan være en lille stålsandrest i paneler og vanger. Ved hulrumsbehandlingen vil denne sandrest blive opslemmet i rustbeskyttelsesproduktet, og dermed være "neutraliseret".

...gå til top

Lakering

De metalliserede dele skal aflufte et døgn, da der i zinklaget kan være restgasser, som, hvis man lakerer middelbart efter behandlingen, kan skade lakresultatet.

Før lakeringen, skal pladesamlingerne have en gang meget tynd grundfarve, der kan trænge godt ind. Herefter seales alle pladesamlinger med en god sealer, f.eks. 3M 0864, den grå er den bedste efter min mening.

Hvis de metalliserede dele har været opbevaret udendørs, eller på anden måde er blevet våde/fugtige, er det nødvendigt at delene bliver gennemtørret i malerkabinen. Proceduren er: Først en ½ time på tørring og derefter en ½ time på sprøjtning. Er det en hel karrosse, kan det være nødvendigt med længere tid. Når malerkabinen "kører" på tørring, har den en høj temperatur, hvor delen/karrossen bliver gennemvarm, og derefter på sprøjtetemperatur, der er noget lavere, men med stort luftskifte, hvorved fugten fjernes.

De områder der kun er delvis metalliseret, skal slibes grundigt i "overgang". De udvendige, synlige flader skal sliber med et stykke "håndpapir", korn 180- 220, for at fjerne de eventuelle små zinktoppe, der ved en senere slibning efter grundfarven, ville blive til små ubehandlede zinkpletter. Metalliseringen afvaskes med siliconefortynder (silikonefjerner), herefter påføres en tynd grundfarve. Herfra en lakeringsproceduren normal.

...gå til top

Opbevaring - sandblæste emner

Hvis det sandblæste emne ikke skal metalliseres, skal det opbevares i et lokale, hvor der er < 60% relativ fugtighed, vil det ikke ruste (dagligstuen er fin, hvis der ikke er for mange grønne planter). I modsat fald må man tilstræbe, hurtigst mulig, at grundbehandle, lakere og derefter hulrumsbehandle.

Opbevaring - metaliserede emner

De metalliserede emner SKAL opbevares tørt indtil det er primet, og for øvrigt også efter, da primeren godt nok er rustbeskyttende, men ikke "vandtæt".

Affugtning

Hvis metalliserede emner bliver våde eller fugtige, skal de gennemtørres inden lakeringsproceduren påbegyndes. Hvis der er tale om en karrosse, skal den i malerkabinen en ½ time på "tørring", og derefter et kvarter på "sprøjtning". Herved får man fugten ud af metalliseringen. Se også under klargøring

Ovenstående procedure er udelukkende for at undgå "fugtknopper eller osmosiske blærer i det færdige resultat.

 

...tilbage til auto-hovedsiden