moebler.htm_cmp_blends010_bnr.gif (1593 bytes)

[Home] [Auto & MC] [Industri] [Møbler] [Piber] [JS Intro] [Ordliste]

Sandblæsning af møbler

Når man sandblæser møbler (træ), vil overfladen fremstå meget rustik, med åretegningen i tydeligt relief.

Generelt kan man sige, at jo blødere træ, jo mere udtalt er relief virkningen, og omvendt er hårde træsorter som eg og bøg, næsten uden relief.

Møbler og døre, der i årenes løb er blevet malet adskillige gange, er vanskeligere at sandblæse. Det skyldes, at malingen, der bliver blød under sandblæsningen, faktisk er mere modstandsdygtig over for sandblæsning, end træet, hvorfor kanter og hjørner ikke altid kan blæses helt rene.

Disse steder må man, med siklinge, spartel, stemmejern eller lignende, rense.

Skabe og skuffer sandblæses ikke indvendig, uden særlig aftale.

Opmærksomheden henledes på, at der ved tyndslidte og/eller løse finerer ikke garanteres for gennemblæsning.

På grund af bejser's penetreringsevne kan disse nogle steder være suget dybere ind i træet, især på endetræ, hvilket kan bevirke, at der fremkommer skjolder, som ikke kan fjernes. Dette gælder også for vandmærker.

Før emnerne afleveres, bør låse, påskruede nøglehuller, håndtag eller lignende være afmonterede, ligesom hyldepapir og løsdele skal være fjernet. Efter sandblæsningen tømmes emnet for sand og det blæses ren for støv.

I regn eller fugtigt vejr skal emnet transporteres tørt, derefter skal det støvsuges og opbevares tørt til efterbehandling har fundet sted.

Brugsoverflader, såsom bordplader, ryglæn, armlæn o.l. bør nok, især på bløde træsorter, slibes med sandpapir.

Til efterbehandlingen af træet kan benyttes træolie, linolie, voks, bejser, træbeskyttelsesmidler, Norsk Interiørlak, denne skulle beskytte træet fint og forhindre falmning.

undercon.gif (293 bytes)(billeder kommer snart)